Som model er der nogle ting du selv kan forberede inden vi mødes. Det er ment som tip og trick og det er uanset om det er et klassisk portræt eller et lidt vildere set-up, vi er ude i.
For at sikre, at alt går glat, og vi får de bedste resultater, er her nogle nogle punkter du kan læse igennem og tænkte over som din forberedelse:
- Tema og Stil: Du skal føle dig tryg og tilpas i shootets tema og stil. Hvis du har spørgsmål, tøv ikke med at spørge! Jeg laver mange forskellige stilarter, så det er vigtigt for mig, at vi er enige om, hvad vi skal lave og hvilken stilart vi bevæger os i. Kig eventuelt på de billeder jeg har lagt op på hjemmesiden, så der er noget at snakke ud fra.
- Tøj og Accessories: Jeg snakker ofte med folk forud for et shoot. Herunder også, hvilke tøj og eventuelle accessories der kan/skal medbringes. Det kan nogle gange være en fordel at medbringe lidt mere end nødvendigt, hvis du er i tvivl om det kan bruges. Så kigger vi på det sammen. Husk at tjekke alting før du pakker det for at sikre, at tøjet er rent og klar til brug. Skal tøjet stryges, skal dette gøres hjemmefra. Krøllet tøj er desværre også krøllet på billeder.
- Makeup og Hår: Medmindre andet er aftalt, forbered din makeup og hår i tråd med shootets stil. Jeg har to makeupstationer i studiet, så det er også muligt, at lægge makeup og sætte hår hos mig. Bare husk, at det indgår i den tid vi har til rådighed. Skal håret sættes op, er det bedst at vaske det dagen før, og ikke på selve dagen for shootet. Jeg har et godt netværk af makeupartister og stylister, så hvis der skal gøres lidt mere ud af det, må du endelig sige til. Så finder vi ud af det sammen, ud fra dine tanker og ønsker.
- Vær Veludhvilet og Hydreret: Det lyder indlysende, men en god nats søvn og at være godt hydreret gør en stor forskel på billederne. En heftig druktur eller en hård nattevagt kan oftes ses på billederne dagen efter.
- Ren Hud og negle: Kom med ren og velplejet hud. Undgå nye hudplejeprodukter lige før shootet. En god natcreme aftenen inden kan give god fugt til ansigtet så tørre pletter undgås. Det er som regel også en god ide, at smøre kroppen ind i en god creme. Skal du have lagt makeup hos mig, er det bedst du kommer uden makeup. Negle ses ikke altid på billeder, men hvis de gør, ser det bedst ud, når de er velholdte og rene. Afskallet neglelak er et no-go, hvis der skal hænder med på billederne.
- Særligt ved nude: Hvis du barberer dig, skal du gøre det samme dag som shootet. Alle de hår, du ikke vil have med på billedet skal barberes væk. Husk også at kaste et blik på tåneglene. Nogle gange fødderne med på billederne, og her gælder rådene ovenfor også. Kom meget gerne i løstsiddende tøj. Undgå bh, stramme bukser, strømer mv., som kan lave mærker på huden.
- Posering og Udtryk: Tænk over poseringer og udtryk, der passer til shootets tema.
- Kommunikation er Nøglen: Vær klar til at kommunikere med mig og teamet. Vi er her for at hjælpe dig! Ingen spørgsmål er dumme og sammen får vi det bedste resultat. Kom endelige selv med ideer og forsalg til poseringer, samt hvad der ellers lige falder dig ind.
- Lokation og Tid: Vi mødes i mit studie i Valby, København, på den aftalte dag og tid. Bliver du af en eller anden årsag forsinket, forhindret eller andet, er det vigtigt, at du giver mig besked så hurtigt som muligt.
- Forstå Aftaler: Ingen spørgsmål er som sagt for dumme. Hellere spørg eller skriv en gang for meget end for lidt.
- Kom Med Selvtillid: Din selvtillid og positive attitude er det, der virkelig bringer billederne til live!
Jeg glæder mig til at arbejde sammen med dig og skabe noget fantastisk!